feb-mar 2024

Koncert i Tjæreborg Kirke
Torsdag den 29. februar kl. 19.30
Solist: Tobias Dahl

Program: J. S. Bach, Tobias Dahl Osenbrüg/Dansk Folkemusik

 

Om solisten
Tobias Dahl

Tobias DahlTobias Dahl (f. 1993) er orgelsolist, komponist, folkemusiker og underviser. Til dagligt er Tobias organist og korleder i Trinitatis Kirke i Fredericia. I 2021 blev Tobias optaget i konservatoriets solistklasse på Det Jyske Musikkonservatorium.
Inden da er Tobias uddannet som kirkemusiker på henholdvis Syddansk Musikkonservatorium (bachelor i kirkemusik 2019) hos Mikkel Andreassen, organist ved Vor Frelsers Kirke i Esbjerg, og ved Det Jyske musikkonservatorium (kandidat i kirkemusik 2021) hos professor Ulrik Spang-Hanssen og adjunkt Lars Rosenlund Nørremark. I efteråret 2022 kunne Tobias supplere sin uddannelse med et studieophold ved Hochschule für Kirchenmusik i Tübingen i Sydtyskland, med undervisning i improvisation hos Johannes Mayr, domorganist i Stuttgart, og undervisning i litteraturspil hos Martin Kaleschke, organist i Ludwigsburg.
Tobias er vokset op lidt uden for Sorø - langt ude på landet. Det første møde med musikken var igennem folkedansen, i den lokale folkedanser-forening. Senere blev dansen skiftet ud med først et trommesæt og senere et klaver. I lang tid troede Tobias, at han skulle være jazzmusiker, men da han sideløbende med undervisning i jazzklaver på det 3-årige, konservatorie-forberedende MGK i Slagelse blev introduceret til kirkeorgelet, var han solgt. Få år efter kunne Tobias starte på musikkonservatoriet med kirkeorgelet som instrument.
Interessen for jazz og folkemusik er dog aldrig blevet lagt på hylden, og Tobias er stadig aktiv i forskellige orkester- og bandsammenhæng - Bl.a. i folkemusik-duoen Ravdal. Den store bredde inden for forskellige musikgenrer medfører desuden, at Tobias han en helt særegen spillestil, og at han kan præsentere spændende koncertprogrammer ved sine orgelkoncerter, hvor folkemusik møder det klassiske orgelrepertoire.
Foruden at spille koncerter i det ganske kongerige er Tobias aktiv komponist. Han skriver værker til egen koncertbrug såvel som for andre - organister såvel som kor og mindre ensembler. Tobias musik rummer den klassiske musiks form, folkemusikkens melodik og jazzens harmonik med et mildt modernistisk touch.
I efteråret 2022 udgav Tobias sin første nodesamling “Bryllupsmusik I En Dansk Folkemusiktradition”, der rummer 8 marcher menuetter og danse arrangeret for orgel og kan derfor nu også præsentere foredraget af samme navn.
Den særprægede blanding af virtuos orgelspil, komposition, folkemusik og stærk formidling gør Tobias til en unik organist på den danske scene.


Orglet i Tjæreborg Kirke

Bygget af Anders Havgaard Rasmussen, 19 stemmer
Manual I: Principal 8', Gedaktfløjte 8', Viola 8', Basquint 6',
Fugara 4', Træfløjte 4', Superoktav 2',
Althorn II (fra a), Mixtur III
Manual II: Spidsgedakt 8', Salicet 8' (fra a), Suavial 4',
Quint 3', Sedecima 2', Regal 8'
Pedal: Subbas 16', Principal 8', Basquint 6', Fugara 4'
Koblinger: I+II P+I P+II
Orglet i Tjæreborg Kirke

Om kirken
Tjæreborg Kirke, Østre Strandvej 17, 6731 Tjæreborg

Tjæreborg KirkeTjæreborg Kirke er opført i romansk stil af granitkvadre og tufsten i 1100-tallet. Tårnet og våbenhuset er senere tilføjelser i sengotisk stil. Træloftet er bemalet med de tolv apostle. Et marmor- og sandstensepitafium over Wentzel Rothkierck (1597-1655) med hustruer hænger i skibet. Foran står et smedejernsgitter med enestående udsmykninger.