feb-mar 2018

Program for Vestjysk Orgelfestival 2018

 

Sietze de Vries

Åbningskoncert
Lørdag den 24. februar kl. 15.00
Sædden Kirke

Organist Bine Bryndorf
Bine Bryndorf er slotsorganist ved Frederiksborg Slotskirke i Hillerød og gæsteprofessor ved Royal Academy of Music i London. Hun er uddannet organist og cembalist fra konservatorierne i Wien, Saarbrücken og Boston. 1994-2017 var hun docent, senere professor i orgel og kirkemusik på Musikkonservatoriet i København. Bine Bryndorf har indspillet samtlige orgelværker af Buxtehude foruden værker af J.S. Bach, Carl Nielsen og nutidsmusik samt kammermusik. Hun er meget aktiv som orgelsolist og som lærer ved masterclasses i ind- og udland. Kommende invitationer går bl.a. til Spanien, USA og Kina.

Program: Musik af Bach, Couperin, Alain, Vierne og Franck

Heinz-Peter Kortmann
Søndag den 25. februar kl. 19.30
Zions Kirke
Organist Henrik Skærbæk Jespersen

Henrik Skærbæk Jespersen er domorganist ved Haderslev Domkirke, hvor han dels er stifter og dirigent af Haderslev Drengekor - og dels kunstnerisk leder af Haderslev Sangakademi, der er funderet i det sprudlende og omfattende korarbejde ved domkirken, der tæller omkring 200 sangere. Henrik Skærbæk Jespersen er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium og som orgelsolist har han spillet koncerter i Skandinavien, Tyskland, England og Skotland.

Program: Musik af Bach, Ritter, Krebs og Alain

Søren Chr. Vestergaard

Tirsdag den 27. februar kl. 19.30
Varde Kirke
Organist Hanne Kuhlmann

Hanne Kuhlmann er domorganist i København. Hun er uddannet på musikkonservatorierne i Århus og København og har desuden studeret i London og Paris. Hanne Kuhlmann er prisvinder ved konkurrencer i Danmark, England og Finland, og hun har en omfattende karriere som orgelsolist med koncerter i store dele af Europa.

Program: Musik af Bach, Böhm, Ad Vammes

Angelo Trancone

Onsdag den 28. februar kl. 19.00
Skt. Ansgar Kirke, Bramming


Organist Christian Præstholm
Christian Præstholm er uddannet fra Det jyske Musikkonservatorium med debut fra solistklassen i 1999. Videregående studier hos bl.a. professor Susan Landale i Paris, hvorfra han opnåede højeste udmærkelse: Prix de Virtuosité à l’Unanimité de Jury. I 2000 fik Christian Præstholm Musikteoretisk Diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium og har som komponist bl.a. skrevet og udgivet over 200 orgelkoraler, som spilles i store som små kirker over hele landet. Ved koncerten veksler Christian Præstholm mellem musik og fortælling om arbejdet som komponist og om sine inspirationskilder.

Læs mere

Erik Kolind
Torsdag den 1. marts kl. 19.30
Sct. Catharinæ Kirke, Ribe
Organist Hans Fagius

Hans Fagius har gennem mange år været en af Sveriges mest aktive organister. Han er en eftertragtet koncertorganist og underviser og er desuden jurymedlem ved adskillige orgelkonkurrencer verden over. Hans Fagius har indspillet samtlige af Bachs orgelværker samt adskillige af den romantiske litteraturs større værker. Senest er udgivet en omfattende håndbog om Bachs orgelværker (2010) og en pædagogisk udgave af en række Bach-værker (2015).

Program: Musik af Bach, Franck, Vierne og Frumerie

Koncert med Orgelstuderende

Fredag den 2. marts kl. 12.10
Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg

Konservatoriets studerende

En koncert med musikstuderende på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, hvor også koncertsalens orgel bliver anvendt i musik af bl.a. Peter Møller.

Før koncerten er det muligt at købe frokost i konservatoriets café.

Autografkoncert
Lørdag den 3. marts kl. 16.00
Ribe Domkirke
Organist Erik Kolind

Erik Kolind tog sin kandidatgrad i kirkemusik fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2009 hos professorerne Hans Fagius og Bine Bryndorf og har endvidere studeret orgel, improvisation og musikteori ved musikkonservatorierne i Lübeck og Paris. Fra 2010 til 2016 var Erik Kolind ansat som organistassistent og producent i Holmens Kirke, og han er i dag organist ved Store Magleby Kirke på Amager. Han har modtaget en række legater, blandt andet Kongehusets Caïx-Legat i 2009 og Léonie Sonnings Musikstipendiat i 2014.

Program: Musik af Bach, Vierne og improvisation

Philip Schmidt-Madsen
Søndag den 4. marts kl. 16.00
Grundtvigskirken
Organist Nicoló Sari
Nicoló Sari er født i 1987 i Venedig. Han er diplomuddannet i orgelspil med højeste karakter fra ”B. Marcello-”konservatoriet i Venedig. Efterfølgende har han videreuddannet sig som orgelsolist ved konservatoriet i Vicenza, hvor han fik solisteksamen med udmærkelse. Sin unge alder til trods har han vundet 1. prisen ved store, internationale orgelkonkurrencer i Holland, Frankrig, Italien, Schweiz og Østrig. Han er kunstnerisk leder af ”Gaetano Callido,” international orgelfestival, og han er organist ved to kirker i Venedig, Carmine og San Trovaso. Program: Musik af Bach, Rinck, Petrali, Bergamo

Program: Musik af Max Reger, Sigfried Karg-Elert

Flemming Chr. Hansen
Mandag den 5. marts kl. 16.30
Jerne kirke
Organist Vibeke Vanggaard

Vibeke Vanggaard er er født i 1972 i Nordjylland, hvor hun som 14 årig fik sit første organistembede. Tre år senere blev hun optaget på musikkonservatoriet i København, hvor hun som lærere havde Hans Fagius og Bine Bryndorf. Hun har yderligere studeret et år i Fankrig hos Susan Landale og har deltaget i adskillige mesterkurser. I januar 2017 blev Vibeke Vanggaard ansat som Domorganist i Maribo. Hun er herudover hyppigt brugt som freelance orgelsolist i Danmark og udlandet.

Program: Musik af J.S. Bach, C. Ph. E. Bach og Erling D. Bjerno

Søren Friis
Onsdag den 7. marts kl. 19.30
Sneum Kirke
Organist Jiwon Seo

Jiwon Seo er koreaner, men bosiddende og uddannet i Leipzig i Tyskland. Jiwon Seo vandt førsteprisen på 100.000 kr. i den nye danske orgelkonkurrence Wadden Sea Organ Competition, hvor finalen fandt sted i januar 2017 i Ribe Domkirke. Om Jiwon Seo som vinder af denne internationale orgelkonkurrence fortælles, at “hun har alt fra det vildt fabulerende til det stramt kontrollerede - og det hele ind i mellem”.

Program: Musik af Byrd, Bach, Muffat og Müthel

Søren Friis
Torsdag den 8. marts kl. 19.30
Hjerting Kirke
Organist Poul Skjølstrup Larsen

Poul Skjølstrup Larsen, Løgumkloster spiller ved koncerten orgelværker af blandt andet Bo Grønbech og Johann Sebastian Bach. Pouls Skjølstrup Larsen er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium i Ålborg med Niels Åge Bundgaard og Freddy Samsing som orgellærere og har en lang række koncerter i både ind og udland bag sig.

Program: Musik af Grønbech og Bach

Søren Friis
Fredag den 9. marts kl. 16.30
Treenighedskirken
Åbent orgelhus
ved Jens Christensen fra Marcussen & Søns orgelbyggeri
og organist Lasse Toft Eriksen

Treenighedskirkens nye orgel er ved at blive sat op i kirken. Kom og hør orgelbygger Jens Christensen fortælle om arbejdet med instrumentet og få et kig ind bag orgelfacaden. Kirkens organist Lasse Toft Eriksen vil spille en minikoncert på de piber, der kan give lyd fra sig.

Søren Friis
Afslutningskoncert
Lørdag den 10. marts kl. 16.00
Vor Frelsers Kirke
Organist Henry Fairs

Den engelske organist Henry Fairs er af de førende europæiske orgelsolister. Hans force som orgelspiller er en ulastelig teknik, kombineret med en sensitiv instrument- og klangbehandling. Han har vundet ikke mindre end ti internationale orgelkonkurrencer, er en flittig orgelsolist og kombinerer endda det store udadvendte virke med en stilling som underviser ved konservatorierne i Birmingham og St. Andrews. Henryu Fairs er desuden ofte anvendt som jurymedlem i ifm. internationale orgelkonkurrencer, og han var en af dommerne ved den første Wadden Sea Organ Competition som blev afholdt i Esbjerg i foråret 2017.

Program: Musik af Bach, Franck, Rachmaninov og Alain

Entré 50 kr (unge u. 18 gratis)